Profiler 2012



opret og opload ny rapportering Profiler 2012 UTC.xls
tilbage til toppen

Analyse af klimaets og kalenderens betydning 2012


Elforbrugspanelernes vækstprocenter for 4 hovedgrupper bolig, landbrug, industri og handel og Service for perioden fra 1999 til og med 2011 bliver opgjort både med og uden korrektion. Den ukorrigerede vækstprocent er sammenstillet med en tidsserie med graddage og kalenderoplysninger for at analysere sammenhængen mellem vækstprocenterne og klima, kalender m.m.​


opret og opload ny rapportering Baggrundsnotat_omhandlende metode_til_Elforbrugspanelerne_08-05-2012.pdf
tilbage til toppen

Profiler 2011



opret og opload ny rapportering Profiler2011.zip
tilbage til toppen

Underkategorier profiler 2010



opret og opload ny rapportering Underkategorier_profiler_2010.zip
tilbage til toppen

Elforbrugskurver 2008 og 2009


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt forbrugskategori, hvor stor andel af årets forbrug, der ligger i de enkelte timer.

Forbrugskategorierne er angivet i den første række.

For disse to år er det især interessant at se effekten af finanskrisen og den dertil efterfølgende økonomiske recession på elforbruget i Danmark.​


opret og opload ny rapportering forbrugsprofiler_2008_og_2009.zip
tilbage til toppen

Forbrugskurver 2007.


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt forbrugskategori, hvor stor andel af årets forbrug, der gennemsnitligt ligger i de enkelte timer.

Forbrugskategorierne er angivet i den første række.

I første kolonne angives timen. Eksempelvis er 1-10-2007 8:00 timen mellem kl. 8 og 9 den 1. oktober 2007. I denne time havde Kemisk industri sin maksimale andel på 0,000353. Dette er en del højere end for eksempel Bank og forsikringsbranchen (andel 0,000195), som har et meget konstant forbrug over året.

En kemisk industrivirksomhed med et årligt forbrug på 1.000.000 KWh havde derfor i denne time et typisk forbrug på 1.000.000*0,000353 KWh eller 353 KWh.

I den samme time var nærings- og nydelsesmiddelindustrien andel 0,0002. En virksomhed i nærings- og nydelsesmid-delindustrien med et årligt forbrug på 500.000 KWh havde derfor et typisk forbrug på 500.000*0,0002 KWh eller 100 KWh i denne time.

De medfølgende grafer viser nogle karakteristiske forskelle imellem kategorierne. F.eks. kan man se, at boligernes forbrug falder i sommerperioden. Omvendt har de fleste industrikategorier et ensartet forløb igennem året bortset fra industriferien.

Nogle interessante ændringer i forhold til 2006 er:

  • Engroshandel og køle/frysehuses profil er mindre i 2007. Dette ses især i sommerperioden.
  • Profilen for Hotel- og restaurationsbranchen er også en smule anderledes, idet især sommerperioden i 2007 har et højere forbrug end 2006.
  • Parcelhuse med elvarme har også ændret sig lidt. For de sidste 3 måneder af året er forbruget i 2007 højere end for 2006. Dette kan skyldes et koldere klima, idet en stor del af elforbruget går til opvarmning.

De øvrige kategorier har ikke ændret sig væsentligt i forhold til 2006.​

 


opret og opload ny rapportering kurver_2007.zip
tilbage til toppen

Forbrugskurver 2006.


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt forbrugskategori, hvor stor andel af årets forbrug, der gennemsnitligt ligger i de enkelte timer.

Forbrugskategorierne er angivet i den første række.

I første kolonne angives timen. Eksempelvis er 27-07-2006 12:00 timen mellem kl. 12 og 13 den 27. juli 2006. I denne time havde detailhandlen sin maksimale andel på 0,000195. Dette er en del højere end industrien, som generelt er kendetegnende ved at have lukket i denne periode (industriferie).
En detailhandel med et årligt forbrug på 40.000 KWh havde derfor i denne time et typisk forbrug på 40.000 *0,000195 KWh eller 7,8 KWh.
I den samme time var træindustriens andel 0,000076 hvilket er knap en fjerdedel af det maksimale. En virksomhed i træindustrien med et årligt forbrug på 140.000 KWh havde derfor et typisk forbrug på 140.000*0,000076 KWh eller 10,7 KWh i denne time.

De medfølgende grafer viser nogle karakteristiske forskelle imellem kategorierne. F.eks. kan man se, at boligernes forbrug falder i sommerperioden. Omvendt har de fleste industrikategorier et ensartet forløb igennem året bortset fra industriferien.

Nogle interessante ændringer i forhold til 2005 er:

  • Landbrugets (uden elvarme) profil er anderledes end 2005, hvor 2005 har en del højtliggende forbrug i oktober, som ikke eksisterer i 2006. Desuden er peaks i juli og august lavere i 2006 end i 2005.
  • Profilen for landbrug med elvarme har også ændret sig betydeligt i forhold til 2005. Forbruget er faldende gennem hele år 2006, mens der for år 2005 er peaks i april, august og december.
  • For bygge og anlægsvirksomheder ses der i 2006 en klar trend fra industriferien med et tilhørende lavere forbrug, dette var ikke i samme grad tilfældet i 2005.
  • For restaurationsbranchen er der en langt tydeligere weekendtrend i 2006 end i 2005.

De øvrige kategorier har ikke ændret sig meget i forhold til 2005.​

 


opret og opload ny rapportering kurver_2006.zip
tilbage til toppen

Forbrugskurver 2005.


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt forbrugskategori, hvor stor andel af årets forbrug, der ligger i de enkelte timer.

Forbrugskategorierne er angivet i den første række.

I første kolonne angives timen. Eksempelvis er 24-12-2005 16:00 timen mellem kl. 16 og 17 den 24. december 2005. I denne time havde parcelhuse uden elvarme sin maksimale andel på 0,000313. Et parcelhus med et årligt forbrug på 4000 KWh havde derfor i denne time et typisk forbrug på 4000*0,000313 KWh eller 1,252 KWh. I den samme time var lejlighedernes andel 0,00023. En lejlighed med et årligt forbrug på 2000 KWh havde derfor et typisk forbrug på 2000*0,000232 KWh eller 0,464 KWh i denne time.

De medfølgende grafer viser nogle karakteristiske forskelle imellem kategorierne. F.eks. kan man se, at boligernes forbrug falder i sommerperioden. Omvendt har de fleste industrikategorier et ensartet forløb igennem året bortset fra industriferien.​


opret og opload ny rapportering kurver_2005.zip
tilbage til toppen

Forbrugskurver 2004


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt forbrugs kategori, hvor stor andel af årets forbrug, der ligger i hver enkelt time.

Første række indeholder koden for den enkelte forbrugskategori, mens teksten i anden række angiver den tilsvarende betegnelse.

Første kolonne angiver timen; f. eks, er 2004-01-13 18:00 den 13. januar 2004 kl. 18-19. I denne time havde kategori 121, parcelhuse uden elvarme, en andel på 0,000221. Et parcelhus med et årligt forbrug harm derfor forventet forbrug i denne time på 5000*0,000221 eller 1,105 KWh.

De medfølgende grafer viser nogle karakteristiske forskelle mellem kategorierne. Således fremgår det tydeligt, at boligernes forbrug falder i sommerperioden især i elvarmeboliger. Omvendt har de fleste industrikategorier et nær ensartet forløb igennem året bortset fra industriferien.​


opret og opload ny rapportering kurver_2004.zip
tilbage til toppen

Metodebeskrivelse for beregning af vækstrater i Elforbrugspaneler.


Metodebeskrivelse af beregning af vækstrater i Elforbrugspaneler beskriver, hvordan man ud fra registreringer på de enkelte målesteder beregner vækstrater fordelt på hovedkategorier og hovedlandsdele (vest/øst) og, hvordan der korrigeres for kalender og graddage. Endvidere beregnes sammenvejede vækstrater for alle kategorier og for Danmark i alt.​


opret og opload ny rapportering Metodebeskrivelse.doc
tilbage til toppen

Timeværdier 2002 og 2003.


De vedlagte tabeller angiver for hver enkelt DE-kategori hvor stor andel af årets forbrug, der ligger i hver enkelt time.
Første række indeholder en kode for hver DE-kategori, mens teksten i anden række angiver den tilsvarende betegnelse.
Første kolonne angiver timen, f.eks er 2002-01-10 12:00 den 10. januar 2002 kl. 12-13. I denne time har kategori 121, parcelhuse uden elvarme 0,000113. Et parcelhus med et årligt forbrug på 5000 KWh har derfor et forventet forbrug i denne time på 5000*0,000113 KWh eller 0,565 KWh.
De medfølgende grafer illustrerer nogle karakteristiske forskelle mellem kategorierne. Således fremgår det tydeligt, at boligernes forbrug falder markant i sommerperioden og især i elvarmeboliger, mens omvendt de fleste industrikategorier har et nær ensartet forløb igennem året bortset fra industriferien.​


opret og opload ny rapportering profiler2002_2003.zip
tilbage til toppen

Analyse af klimaets og kalenderens betydning


Elforbrugpanelernes vækstprocenter for hhv. bolig, landbrug, industri og handel og service for Østdanmark for perioden januar 2000 til december 2006 er sammenstillet med en række forskellige tidsserier med graddage, vindens energiindhold og kalenderoplysninger for at analysere sammenhængen mellem vækstprocenterne og klima, kalender m.m.​


opret og opload ny rapportering Baggrundsnotat_omhandlende_metode_til_Elforbrugspanelerne.pdf
tilbage til toppen

Analyse af elforbrugets fordeling på tarifperioder.



opret og opload ny rapportering DE_rapport_480.pdf
tilbage til toppen

Stationsprognoser.


Elforbrugspanelerne gør det muligt at beregne typiske belastningskurver og dermed maksimal og middeleffekt pr forbrugerkategori samt korrelationsfaktorer mellem maksimaleffekt for en kategori og maksimaleffekt for en anden kategori.
DEFU rapport 488 benytter dette til at udvikle en model til beregning af prognoser for middel- og maksimaleffekt for stationer i det overordnede net (50/10 kV og derover). Modellen er udviklet, implementeret og gennemregnet for 150/60 kV stationer i Vestdanmark samt et antal 60/10 kV i det nordvestlige Jylland.​


opret og opload ny rapportering RA_488_Stationsprognoser_del2.pdf
tilbage til toppen

Analyse af maksimalforbrugets fordeling på kundetyper


På grundlag af elforbrugspanelerne er det blevet analyseret hvilke kundetyper, der er de primære bidragydere under maksimale belastningssituationer på forskellige tidspunkter af året i såvel 2000 som 2001. Analysen er foretaget dels for Vestdanmark (Eltra) og dels for Østdanmark (Elkraft system).
Til dette formål er der på grundlag af de enkelte målesteder i elforbrugspanelerne for hver DE-kundekategori blevet beregnet et normeret middelforbrug pr. time som sam-menholdes med den samlede systembelastning.

Analysen af maksimalforbruget er rapporteret i "Analyse af maksimalforbrugets fordeling på kundetyper", Dansk Energi rapport nr. 2, mens de beregnede normerede middelforbrug for hver enkelt DE-kategori findes i excel -regnearkene "Kurver_2000.xls" og "Kurver_2001.xls henholdsvis for 2000 og 2001. I disse regneark er angivet, hvor stor andel af årets forbrug, der ligger i en given time. Første række viser en cifferkode for hvilken DE-kategori, der er tale om, mens teksten i anden række indeholder den tilsvarende beskrivelse; første kolonne angiver tidspunktet på timeniveau, f.eks. 20-02-2000 23:00 svarende til 20.februar kl. 23. Eksempelvis kan det aflæses, at kategori 211 til dette tidspunkt har værdien 0,000096. Det vil sige, at for kategori 211 (landbrug uden elvarme) er forbruget i denne time 0,000096* årsforbruget. Et landbrug uden elvarme med et årsforbrug på 350 000 KWh vil derfor have et forventet forbrug på 33,6 KWh i denne time.​


opret og opload ny rapportering kurver_2000.zip
opret og opload ny rapportering kurver_2001.zip
opret og opload ny rapportering rapport_DE2.pdf
tilbage til toppen

Evaluering af elforbrugspanelernes analysemetode af landbrugets elforbrug.



opret og opload ny rapportering rapport_469.pdf
tilbage til toppen

Kvartalsrapporter